top of page

Om os

Hej og velkommen til!

 

Vi er et mindre, selvejet dyrehospital Sønderjylland og vi glæder os til at byde dig og dit kæledyr indenfor. Her er småt og godt, et åbent konsultationsrum og en beliggenhed der er uofficielt kåret til Danmarks smukkeste. Men bare rolig, den smukke natur distraherer os ikke, dit kæledyr er altid i fokus og vi tager os altid tiden til at lytte til dig som ejer, for du kender dit dyr bedst. Er der behov for mere omfattende behandlinger, henviser vi til større dyrehospitaler.​

 

I 2016 besluttede vi at gøre op med de DYRE-læger. Vi startede Møgeltønder Dyrehospital fordi vi tror på, at alle skal have mulighed for og råd til, at tage deres kæledyr til dyrlægen. Hos os koster det dét, det skal koste at gå til dyrlæge.

 

Siden vi åbnede i 2016 er der sket mange ting, og vores lille familie er nu udvidet til seks dyrlæger, en veterinærsygeplejerske, en veterinærsygeplejerskeelev og fem klinikassistenter. Vi manglede plads og valgte derfor at åbne en klinik mere i Gråsten, hvor Lars har boet næsten hele sit liv. Derfor har vi nu to dyrehospitaler, hvor du og dit kæledyr kan få hjælp døgnet rundt efter aftale. Med så stærkt et team – både i klinikken og på vejene – er vi altid klar til at hjælpe dig. Vores drøm om at blive en dyrlæge for hele familien og som alle har råd til at komme hos, har kun kunne lykkes med jeres og jeres kæledyrs hjælp. 

​​

Vi er både beærede og stolte over det kvalitetsstempel det er, at vores behandlinger tiltrækker besøgende fra Frederiksberg til Esbjerg og helt fra smilets by, Århus, ned til Sønderborg. Vi ved at mange af jer indpasser planlagte sundhedstjek og operationer med jeres ferie, familiebesøg i det jyske eller en tur over grænsen. Vi elsker at jeres kæledyrs ve og vel bliver bundet tæt sammen med familiens udflugter og oplevelser. 

 

Vi føler os meget privilegerede over, at I betror os jeres familiemedlem og at I viser os den tillid det er at varetage jeres tro følgesvend.

 

Vi er stolte af at være

Hele Familiens Dyrlæge

bottom of page